Vores sommerhus på Fur er et stort, rummeligt og arkitekttegnet poolhus på 260 m2 fordelt på to etager, som ligger mindre end fem minutters gang fra vandet. Man kan gå ad en lille markvej til højre for huset. Der er sengepladser til 15 personer og med mulighed for to ekstra opredninger. Huset kan kun lejes gennem privat udlejning.
På stueplan er der en opvarmet, indendørs pool med direkte adgang til haven. Poolrummet har flere siddepladser og der er installeret et lille musikanlæg.
Her er en sauna, et badeværelse med karbad og bruser, samt et bruserum med adgang til vaskemaskine og tørretumbler. Her er også et spillerum med blandt andet dart, et mini billardbord og diverse spil til haven såsom kroket, kongespil og petang. På stueplan findes også to køjerum med plads til henholdsvis 2 og 4 personer, samt en tremmeseng til de helt små.
På første salen er der 3 soveværelser til henholdsvis 4, 3 og 2 personer.
Køkkenet er lyst og rummeligt med udsigt over Furs marker. Køkkenet er udstyret med alle moderne bekvemmeligheder, såsom opvaskemaskine, mikroovn osv.
Stuen er det største rum i sommerhuset, og fra den har man udsigt til Limfjorden. Her kan fint sidde 20 mennesker at spise ved de to store borde. Barnestol forefindes. Vi har indrettet et hjørne med legesager og spil til børnene.
I stuens modsatte hjørne findes ét af husets to fjernsyn, som er tilkoblet fibernet.
- Man er selvfølgelig også velkommen til at tænde op i stuens brændeovn på kølige aftener.
Fra stuen er der adgang til førstesalens terrasse, hvorfra man også kan nyde udsigten over Limfjorden, og der er mulighed for at grille, da her står en kugle grill og en almindelig grill.
Haven på Fur er af pæn størrelse med plads til leg og spil. Der er gynger, svingtov, et bålsted, et tørrestativ og yderligere en terrasse. Grunden er en naturgrund, så man skal ikke forvente, at græsset er slået. Derimod kan man så nyde de vilde blomster, der pibler op gennem græsset om foråret.
I vores sommerhus står en stationær computer til rådighed for vore gæster, med adgang til trådløst internet.
Poolen bliver serviceret en gang om ugen af professionelle folk.
Denne hjemmesides formål er af fremvise vores poolhus som ligger på Fur ved Limfjorden. Vi laver privat sommerhus udlejning af vores poolhus til alle som skulle have interesse i at få et weekend hus eller en uge i et unikt og stort sommerhus som er børnevenligt og fyldt med kærlighed
Koncept
Vi har i indretningen af vores poolhus forsøgt at skabe et børnevenligt sommerhus med et personligt præg. Vi har lagt vægt på, at gæster i alle aldre skal have rig mulighed for at få en dejlig ferie ved Limfjorden, uanset hvilken side det lunefulde danske vejr skulle vise sig fra.
Vi foretager, som nævnt, kun privat udlejning, så man slipper for gebyrerne fra de etablerede udlejningsbureauer
Vi håber, at vore gæster vil blive ligeså glade for dette sommerhus, som vi selv er, og vi modtager meget gerne idéer til forbedringer, ris eller ros i vores gæstebog.